"Velkommen til Skjern!" Den sætning hørte jeg mange gange i går og så mange smilende ansigter, da vi ankom til den lille jyske by med det store håndboldhold. Det var meget svært ikke at føle sig velkommen, da vi gik og gjorde klar til at sende lørdagens kamp mellem Skjern og Kolding. Sikke en masse glade mennesker, jeg mødte derovre. Ulrik Jönsson
Nu er jeg dog ikke så indbildsk, at jeg tror, at al den glæde var på grund af vores tilstedeværelse - selv om Skjern helt sikkert gerne vil have deres kampe på tv. Nej, det er nok mere, fordi de har så meget at glæde sig over i øjeblikket.
Et håndboldhold, der simpelthen spiller forrygende og tilsyneladende helt har glemt, hvordan man taber. En trup, der oser af harmoni og selvtillid. Og ikke mindst: En hal, hvor tilskuerne kommer for at se holdet og lever med for fuld drøn.
Skjern mod Kolding var ikke en speciel flot håndboldkamp. Men det var håndbold, som jeg elsker det! Hold da op, hvor der blev gået til stålet. Tacklingerne kunne nærmest høres helt udenfor hallen, tilskuerne blev revet med - og så endte det dramatisk med en uafgjort kamp, hvor ingen af holdene var helt tilfredse. Skjern kunne have lukket kampen tidligere - og Kolding kunne have taget begge point til allersidst. Fantastisk at være tilskuer til.
Læs hele TV2’s Ulrik Jönssons blog Her
Ulrik Jönsson, TV 2 Sporten Jeg er redaktør på programmet Sport på 2'eren. Og ind i mellem på de daglige sportsnyheder og på News og Sport. Derudover har jeg i mine år på TV 2 Sporten været med ...