STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Winkler: Der skal fart over feltet

Tim Winkler og resten af HC Midtjylland-mandskabet trak sig sejrsrigt ud af opgøret, da Skjern for knap et år siden gæstede Messecenter Herning.

Et løbestærkt hjemmehold venter i aften, når Mads Hansen og Martin Gjeding fløjter opgøret mellem HC Midtjylland og Skjern Håndbold i gang kl.18.30.

Af Nicklas Thygesen

I aften danner Messecenter Herning ramme for et jysk lokalopgør, når HC Midtjylland og Skjern Håndbold tørner sammen. De to mandskaber har begge fået en acceptabel start på sæsonen, hvor hjemmeholdet blandt andet har besejret KIF Kolding København.

For præcis en uge siden løb Skjern Håndbold ind i vestjydernes første hjemmebanenederlag, da kontraspecialisterne og ligaens førsteplads fra Gudme besejrede vestjyderne med tre mål - og netop kontrafasen er hjemmeholdet fra Midtjylland ligeledes exceptionelle dygtige til.

Imponerende 52 mål på kontra i otte kampe har HC Midtjylland banket ind, og ifølge Tim Winkler bliver kontrafasen igen i aften en afgørende faktor.

- Jeg håber og forventer det blive en meget lige kamp, men det kræver at vi bare løber, løber og løber med Skjern. Der skal fart over feltet i alle 60 minutter - ellers får vi det svært, siger den tidligere Skjern-målmand, Tim Winkler, som huserede i det vestjyske mål i ni sæsoner.

Topscorer for Skjern Håndbold:
Kasper Søndergaard - 29 mål
Markus Olsson - 23 mål
René Rasmussen - 21 mål

Topscorer for HC Midtjylland:
Kasper Gudnitz - 40 mål
Vignir Svavarssson - 25 mål
Rasmus Porup - 19 mål

Kamptidspunkt:
HC Midtjylland - Skjern Håndbold spilles i aften - onsdag den 7. oktober kl. 18:30 i MCH, Herning Hal B

TV:
Kampen vises direkte på TV 2 Sport.

Opdateringer:
- Liveupdates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.boxerligaerne.dk
- Skjern Håndbolds App

NYHEDER