STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Kronborg: Sejren blev kæmpet hjem

Af Kristian Bro 

Henrik Kronborg kunne se sit hold kæmpe sig til to point i Lemvig. Skjern-mandskabet kom godt fra start, men flere tekniske fejl i anden halvleg kostede dyrt og gjorde kampens afslutning spændende. Læs hvad Skjern-træneren sagde efter kampen.

 - Vi spillede godt i store perioder af kampen. Jeg er tilfreds med indsatsen fra spillerne, men desværre lavede vi for mange tekniske fejl, som Lemvig var dygtige til at straffe os på. 

- Sejren blev kæmpet hjem - lige nu handler det om at få point. Stor ros til holdet, som holdt hovedet koldt, da kampen spidsede til. Vi skal huske at være glade for de to point, som nu sender os på en fjerdeplads, siger Henrik Kronborg.