STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Østrigsk på menuen

Skjern-delegationen er indlogeret på Sternen Hotel små 10 km fra Bregenz.

Sæsonens første europæiske kamp venter lige om hjørnet. Skjern møder lørdag aften østrigske Bregenz.

Af Kenneth Thygesen

Efter 14 timers buskørsel ankom Skjern-truppen fredag morgen til Wolfurt nær Bregenz i Østrig.

Her venter den første af to EHF Cup-kampe mod østrigske Bregenz Handball lørdag aften.

Den samlede vinder af de to kampe går videre til næste runde, som er den sidste kvalifikationsrunde inden gruppespillet, som træder i kraft efter vinterpausen.

Formstærke hold
Ligesom Skjern Håndbold er Bregenz Handball inde i en god sejrsstime.

Mens Skjern ligger nummer to og har vundet de tre seneste ligakampe, ligger østrigerne nummer et med fem sejre i de seneste seks kampe.

EHF Cup for andet år i træk
I sidste sæson deltog Skjern også i EHF Cuppen. Her slog vestjyderne de tjekkiske mestre fra Jicin og de serbiske Vojvodina i kvalifikationsrunderne i efteråret.

Herefter ventede et gruppespil mod Montpellier, Sporting Lissabon og HC Zomimak. Gruppespillet blev dog endestationen for Skjerns europæiske eventyr.

Liveupdate på skjernhaandbold.dk
Lørdagens kamp mod Bregenz vises ikke i TV, men derimod er der mulighed for at følge opgøret via liveupdate her på siden.

Kampen starter kl. 19.00.

Læs også: Hvem er Bregenz?

NYHEDER