Af Nicklas Thygesen
Lørdag aften skriver han sig ind i historiebøgerne som den første Skjern-spiller nogensinde til at runde 500 kampe.
Klubmanden, René Rasmussen, sætter herunder ærlige ord på sine 14 år i den grønne trøje, der betyder alt for ham.
- Jeg har altid været meget betaget af klubikoner som Ryan Giggs og Paul Scholes i fodboldens verden, fordi de forblev trofaste til den samme klub hele deres karriere. En smuk historie om at holde fast i den samme klub, uanset om tilværelsen bød på titler eller skuffelser. Det har jeg altid været fascineret af, og den forestilling blev kun forstærket af, at Jesper Jensen gjorde det samme i Skjern. Udover at være en topprofessionel og enormt dygtig spiller, så var han en anfører, som alle så op til. En anfører, der nærmest aldrig satte en finger forkert i sine mange år i klubben.
- Det kan godt være, at spillere kommer og går, men den her klub er så speciel og betyder så meget for mig, at jeg aldrig kunne forestille mig andet. Når en som Jesper Jensen blev trofast i Skjern hele sin karriere, så tænkte jeg selvfølgelig, at det kunne jeg også - og ja, nu er jeg her stadig, indleder René Rasmussen.
Da den hviderussiske agent ringede
Den ydmyge vestjyde er halvvejs inde i sin sæson nummer 14 for Skjerns bedste mandskab. Med den højeste scoringsprocent blandt alle højrefløje i ligaen og med en øjeblikkelig 3. plads i tabellen.
Alt går efter bogen, og når man samtidig har vundet alt, hvad der er at vinde i Danmark, så fristes man til at spørge: Har du aldrig drømt om udlandet?
- Ærligt, nej - og jeg har heller aldrig opsøgt muligheden. Jeg blev måske en anelse nysgerrig, da min gode ven Lasse Mikkelsen skiftede til Bundesligaen, og det fik mig til at tænke, om det var nu, at jeg skulle gøre det samme. Jeg tror mest af alt, at det var nysgerrigheden, der indtraf - om der reelt var nogle klubber, som var interesserede i mig, og hvem det var.
- Det blev kun ved nysgerrigheden, for jeg gjorde det hurtigt op med mig selv, at Skjern kan tilbyde alt det, som jeg har drømt om som håndboldspiller. Men jeg husker, at jeg blev kontaktet direkte af en hviderussisk agent, der var interesseret i at få mig derover, men det blev meget hurtigt et nej tak fra mig. Skjern passer lidt bedre til min smag, smiler Rasmussen.
Veszprem, guldglimmer og klubmænd
Det blev et stort og venligt nej tak fra René Rasmussen til de udenlandske bejlere, der kan se tilbage på en imponerende Skjern-karriere med snart 500 kampe og 1524 mål.
Røverhistorierne fra omklædningsrummene er talrige, minderne ligeså, men højrefløjen forsøger alligevel herunder at sætte ord på, hvad der har haft allerstørst betydning for hans tid i klubben - og hvorfor han fortsat er at finde på det vestjyske holdkort.
- Skjern har altid været et perfekt match for mig, og det skyldes ikke mindst de gode mennesker, der er rundt om klubben. Banden, de loyale fans, sponsorer og ikke mindst Carsten Thygesen. Han går gennem ild og vand for klubben, og han har altid været en mand, som jeg har prøvet at spejle mig i og tage ved lære af.
- Det siger meget om en klub, når store profiler som Claus Møller Jakobsen og Kristian Gjessing valgte at vende hjem dengang. Det er der jo en grund til. Man har alt i klubben, og samtidig har vi styrken til at spille med blandt de bedste.
- Hvis jeg skal udpege et par få oplevelser, så var DM-guldet i 2018 en milepæl og en kæmpe drøm for os alle. Men jeg tror, at Champions League-kampene mod Veszprem, hvor vi sensationelt slog deres stjernemandskab ud viste, at selvom vi kommer fra en by med 8000 indbyggere i Vestjylland, så kan vi hamle op med de største i Europa. Det var unikt, og var med til at sætte baren højt for de andre danske klubber, siger René Rasmussen.
Arbejdsmanden med rekorden
Man skal ikke kende René Rasmussen særlig godt før man ved, at han helst ikke ønsker rampelyset, men derimod hellere vil snakke om holdet, klubben og alt rundt om.
- Jeg er jo bare René Rasmussen. Jeg vil for alt i verden gerne undgå spotlight, for jeg nyder i langt højere grad at være i baggrunden. Det vigtigste for mig er, at jeg har anerkendelsen fra mine holdkammerater, trænerteamet og dem tæt på mig. Mere behøver jeg ikke. Derfor får jeg nok også en lille udfordring i morgen med at ramme det rigtige spændingsniveau, for det bliver selvfølgelig en utrolig speciel dag, der dog ser frem til at nyde lørdagen med familien på tribunen.
- Jeg havde ikke siddet her, hvis ikke det havde været for min familie. Gennem hele min karriere har der været fuld opbakning og forståelse for, at vores fritid bliver planlagt efter kampe, træningslejre og udenlandsture. De fortjener den største tak, afrunder lørdagens rekordholder og første medlem af Club 500.
